Formalanalyse: perspektivtegning

Jeg har tegnet en perspektivtegning.
Jeg har startet med at tegne en horisontallinje, som er en linje som illustrerer hvor ens øjenhøjde er.

Derefter har jeg tegnet endevæggen.

Derefter forsvindingspunktet.

Derefter ortogonalerne:
Der er ortogonaler på billedet. Ortogonaler er indadgående linjer, der samles i et punkt (forsvindingspunktet). Ortogonalerne er med til at skabe dybde i billedet.

Jeg har også tegnet horisontale (vandrette) linjer og vertikale (lodrette) linjer.

Jeg har også tegnet døre og billeder på væggende. 

Døren helt nede ved endevæggen er en repoussoir, fordi den er i baggrunden. Den er meget mindre hvilket vil sige at man kan se en større dybde i billedet på grund af det. Repoussoir effekten er god til at skabe illusion om afstand og dermed også billeddybde. 

I dette billede er der linearperspektiv, hvilket vil sige at man får en overbevisende oplevelse af at stå og kigge ind i et rum der fortætter ind i lærredet. Det er en måde hvorpå man kan fremstille dybde i et maleri eller i en tegning. Alle billedelementer bliver undelagt én synsvinkel. Personer og genstande bliver mindre i forhold til afstanden.

Mit billede har et centralperspektiv, hvilket vil sige at forsvindspunktet ligger i billedets midtakse. Det centralperspektiviske billedrum præges af ro, balance, harmoni, symmetri og statik.