Gengivelsesstradegier

Gengivelsesstradegier

Dette er et billed til gengivelsesstradegier. Dette er "følelsen" - ekspressionisme: Den giver udtryk for bagvedliggende følelser-kælighed. Dette er min egen fortolkning af æblet.

Dette er "tanken"- den strukturalistiske/symbolistiske: Der er bagvedliggende symboler. Man kalder det tanken fordi det man ser på billedet, ser anderledes ud i virkeligheden. Symbolet ved min er død. Der er en blyant igennem billedet og blod omkring æblet som udtrykker dette.

Dette er "øjet" - den realistiske/naturalistiske: Det er det fotografiske. Det er en fotografisk gengivelse. Det objektive.

Landskabet i kunsten: Indtryk af naturen - impressionistisk billede

Dette billede er mit impressionistiske billede. Det billede nedenunder er det billede jeg malede efter. Jeg har lavet korte penselsstrøg, som også kaldes optisk farveblanding. Optisk farveblanding er når man ikke blander farverne. De blander sig i øjet. Jeg har prøvet at lave mere mellemrum mellem mine penselsstrøg, så det blegner farven en anelse. Det har jeg gjort så det skaber mere rum, ved at have de mere klare farver i forgrunden. Dette klades farveperspektiv. Jeg har ikke nogle konturlinjer som er et karaktertræk fra impressionismen. På mit oprindelige billede er der ingen skygger, så det har jeg heller ikke malet. Jeg har dog prøvet at få himlen til at se lysere ud ved at have mere mellemrum mellem penselsstrøgene. Jeg har lys-varme kontrast i mine farver over det hele på billedet. Dette gør at farverne blander sig i øjet i stedet for at jeg blander dem sammen. Dette giver et helt andet syn på farven, end hvis jeg ved hækken kun have malet mørkegrøn.

Farver

Komplimentær kontrast:

Lilla - gul Blå - Orange Grøn - rød

Varm kold kontrast: Varme farver: Rød/Gul/Orange/Lilla

Kolde farver: Blå/Lyseblå

Lys - mørk kontrast: Blå - Lyseblå Lilla - Lyselilla Grøn - Lysegrøn Gul - Orange

Kvantitets kontrast:

Meget Orange - overvægt af Orange Mindre mængder af de andre farver

Kvalitets kontrast:

Tre klang (farveklang): Blå Gul og Rød

Følelse: Jalousi

Gul=jalousi

Grøn=misundelse Rød=had

1. Hvilke farver er primærfarver?

Rød+gul
Blå+gul
Rød+blå

og hvorfor kaldes de primærfarver?

Fordi når de blandes bliver det til en anden farve

2. Hvilke farver er sekundærfarver?

Orange, grøn, violet

3. Hvad er en komplementærkontrast?

Primær og senkundær-kontrasterne, der er placeret direkte overfor hinanden i en farvecirkel

4. Hvilke andre kontraster nævnes i både bogen og i kompendiet?

Akromiske (ikke) farver: sort, hvid og grå. Brækkede farver (nedtonet farveintensitet, men nuancerigdom)

5. Hvad er brækkede farver?

Det er nedtonet farveintensitet i spektralfarverne, men der er mange nuancer

og hvordan kan man brække farver?
Man kan "brække farver" med de akromiske farver eller med komplementærfarver.

6. Beskriv følgende farvebegreber:

a) farveklang: Farvevalg, harmoni eller disharmoni. Mange eller få farver. Dette beskrives med farveklang. Det mindste ved farveklang er to farver. Måde at skabe rytme, balance, orden i billedet.

b) toner

 Optiskfarveblanding: Farverne blandes i vores øjne i stedet for på papiret. Så man

skal have flere nuancer af farven. Hvis træet fx er blår skal skyggen være komplimentær til det.

c) valør

Hvis for eksempel tilsætter hvid til en farve, øges lysintensiteten. Hvilket også kaldes ændring i valør eller farvetonen. En farves lys/mørk værdi kaldes dens valør.

Der er primære
farver: gul, blå og rød

 Der er sekundær

farver: man får dem ved at blande primære farver: orange, grøn, violet

 Tertiære farver: en

primær og en sekundære farve giver tertiære farver

 Farverne i

farvecirklen har til fælles at de alle er rene(mætte). Der er spektralfarver

 Man kan brække

farver ved at tage sort eller hvidt farve i, så farverne bliver lysere eller mørkere. De skifter næsten farve. Valør

 Man kan også brække

farver ved at blande komplementærfarver (jordfarve)

 Farveklang. Der

findes toklang, treklang osv. Toklang ligger over for hinanden. Treklang ligner en trekant på farvecirklen. Det bliver brugt i billeder til at skabe rytme, balance og dynamik(treklang).

 Kontraster:

kold-varm, komplementærkontrast, lys-mørke, kvantitet konkrast, kvalitet kontrast

Se og hør: brik til se og hør billede

d. 24/11-2015
Jeg kunne ikke lige finde ud af at vende billedet om:)
Det her billede er min "brik" til se & hør billedet. Her har vi arbejdet meget med farver, og hvordan man blander farver, og hvilke farver man får ud af dette.
Der er jo de primære farver som er blå, rød og gul. Disse farver har jeg allesammen brugt, dog har jeg blandet dem for at få nogle andre farver ud af det. Dette kaldes primære farver. Jeg har blandet farverne gul og rød for at få den orange farve. Alle disse farver er rene, og kaldes spektralfarver. Jeg har blandet farverne blå og gul for at få farven grøn, hvorefter jeg har "brækket" den grønne farve ved at putte noget sort farve i, som kaldes valør. Jeg har ligeledes brækket den blå farve på stammen, ved henholdsvis at blande noget sort og noget hvidt i. I baggrunden har jeg de meget lyse gule farver. Dem har jeg brækket ved at blande hvidt i. Det brunrøde i baggrunden har jeg lavet ved først at male en klar rød farve, hvorefter jeg har blandet blå med rød for at få en mere brunrød farve. Den farve har jeg derefter lagt på det røde som jeg allerede havde malet på. Der findes også tertiære farver, som er sekundære farver blandet med primære farver. Der er firklang i dette billede, da farverne rød, orange, grøn og blå er brugt. Der er kold-varme kontrast. De varme farver er den røde og orange farve. De kolde er den blå og grønne farve. I mit billede er den kvantitative kontrast brugt. Der er nemlig en overvægt af orange.

1. Hvilke farver er primærfarver? 

Rød+gul
Blå+gul
Rød+blå

og hvorfor kaldes de primærfarver?

Fordi når de blandes bliver det til en anden farve

2. Hvilke farver er sekundærfarver?

Orange, grøn, violet

3. Hvad er en komplementærkontrast?

Primær og senkundær-kontrasterne, der er placeret direkte overfor hinanden i en farvecirkel

4. Hvilke andre kontraster nævnes i både bogen og i kompendiet?

Akromiske (ikke) farver: sort, hvid og grå. Brækkede farver (nedtonet farveintensitet, men nuancerigdom)

5. Hvad er brækkede farver? 

Det er nedtonet farveintensitet i spektralfarverne, men der er mange nuancer

og hvordan kan man brække farver?
Man kan "brække farver" med de akromiske farver eller med komplementærfarver.

6. Beskriv følgende farvebegreber:

a) farveklang: Farvevalg, harmoni eller disharmoni. Mange eller få farver. Dette beskrives med farveklang. Det mindste ved farveklang er to farver. Måde at skabe rytme, balance, orden i billedet.

b) toner 

 Optiskfarveblanding: Farverne blandes i vores øjne i stedet for på papiret. Så man

skal have flere nuancer af farven. Hvis træet fx er blår skal skyggen være komplimentær til det.

c) valør

Hvis for eksempel tilsætter hvid til en farve, øges lysintensiteten. Hvilket også kaldes ændring i valør eller farvetonen. En farves lys/mørk værdi kaldes dens valør.

Der er primære
farver: gul, blå og rød

 Der er sekundær

farver: man får dem ved at blande primære farver: orange, grøn, violet

 Tertiære farver: en

primær og en sekundære farve giver tertiære farver

 Farverne i

farvecirklen har til fælles at de alle er rene(mætte). Der er spektralfarver

 Man kan brække

farver ved at tage sort eller hvidt farve i, så farverne bliver lysere eller mørkere. De skifter næsten farve. Valør

 Man kan også brække

farver ved at blande komplementærfarver (jordfarve)

 Farveklang. Der

findes toklang, treklang osv. Toklang ligger over for hinanden. Treklang ligner en trekant på farvecirklen. Det bliver brugt i billeder til at skabe rytme, balance og dynamik(treklang).

 Kontraster:

kold-varm, komplementærkontrast, lys-mørke, kvantitet konkrast, kvalitet kontrast

Landskabet i kunsten: impressionistiske billeder

Første billede:
Dette billede blev taget d. 24/10-2015, altså inden det blev vintertid. Det blev taget kl 13.45. Her kan man se nogle egenskygger, som kommer fra træet til venstre.

Andet billede:
Dette billede blev taget d. 26/10-2015, altså efter det blev vintertid. Det blev taget kl 07.30.

Tredje billede:
Dette billede blev taget d. 26/10-2015. Det blev taget kl. 17,15.

Fjerde billede:
Dette billede blev taget d. 31/10-2015. Det blev taget kl. 17.40.

Femte billede:
Dette billede blev taget d. 03/11-2015. Det blev taget kl. 15.25.

Sjette billede:
Dette billede blev taget d. 04/11-2015. Det blev taget kl 14.15.

Syvende billede:
Dette billede blev taget d. 07/11-2015. Det blev taget kl. 09.45.

Dette billede blev taget d. 08/11-2015. Det blev taget kl. 10.40.

Billede	Tidspunkt/Dato	Noter
1	24-10-2015, kl. 13.45	Der er en rigtig klar himmel. Den er så klar at det nærmest ligner at den er hvid. Der er slagskygge, da træerne kaster skygger. Alt er meget skarpt.
2	26-10-2015, kl. 07.30	Dette billede blev taget efter vintertid. Det er en smule mørkere da det er blevet taget kl. 07.30. Men himlen er stadig meget klar. Dog kaster træerne ikke en slagskygge, da billedet er lidt mørkere.
3	26-10-2015, kl. 17.15	Dette billede blev taget efter vintertid. Her kan man se den klare blå himmel, som er lidt lyserød, fordi solen er ved at gå ned. Dog er der stadig ingen skygge fra træerne. Her er alt meget klart og skarpt.
4	31-10-2015, kl. 17.40	Dette billede blev taget efter vintertid. Her er der meget mørkt. Der er blevet hurtigt mørkt hvis man kigger på tidspunkterne fra d. 26-10 til d. 31-10. Der kan man kun se himlen, som er lidt lysere end landskabet.
5 6 7 8	03/11-2015, kl. 15.25 04/11-2015, kl 14.15 07/11-2015, kl. 09.45 08/11-2015, kl. 10.40	Her kan man se at bladene på træet er ved at falde af, og alt er blevet mere orange end rødt. Så man kan se hvordan årstiden skifter. Alt har fået en anden farve. Farverne er ikke lige så kraftige mere. Himlen er meget grå og er ikke så klar. Her er bladene helt faldet af træet. Himlen er mere klar, og man kan se de hvide flotte skyer på himlen. Her kan man godt fornemme at det er norgen, da man kan se dug på træet. Man kan se at det trækker op til at det skal regne, da der er rigtig mange skyer og de er ved at blive grå. Himlen er meget klar blå under skyerne. Vejret er rigtig solrigt på dette billede. Det resulterer i at der kommer en skygge fra busken. Man kan se at solen skinne rigtig meget især på højre side af himlen, hvor lyset kommer fra. Himlen er meget klar. Der er fortsat ingen blade på træet.

Formalanalyse: iagttagelsestegninger

Jeg har tegnet dette billede: Iagttagelser af lys af figur. Ved denne øvelse skulle vi tegne en flaske i mørke. Det eneste lys vi havde var et stearinlys som ved mit tilfælde stod til højre for flasken. Vi skulle så tegne alle de steder hvor lyset ramte på flasken. Mit billede har en synlig lyskilde, idet man kan se hvor lyset berører flasken. 

Mit billede har sfumato, der i glidende overgange bevæger sig fra stærkt oplyste områder (det der er tegnet med hvidt) til næsten sort. 

Jeg har tegnet dette billede: Iagttagelser af skygger på papirskugle. Ved denne øvelse skulle vi tegne efter en papirskugle. Vi skulle få tegningen til at se meget mere levende ud ved brug af skygger. Der er både slagskygger og egenskygger. Der er fx en slagskygge der hvor skyggen rammer bordet. Der er fx en egenskygge der hvor papirskuglen er "krøllet" og der bliver en fordybning, hvor der er en skygge.

Formalanalyse: perspektivtegning

Jeg har tegnet en perspektivtegning.
Jeg har startet med at tegne en horisontallinje, som er en linje som illustrerer hvor ens øjenhøjde er.

Derefter har jeg tegnet endevæggen.

Derefter forsvindingspunktet.

Derefter ortogonalerne:
Der er ortogonaler på billedet. Ortogonaler er indadgående linjer, der samles i et punkt (forsvindingspunktet). Ortogonalerne er med til at skabe dybde i billedet.

Jeg har også tegnet horisontale (vandrette) linjer og vertikale (lodrette) linjer.

Jeg har også tegnet døre og billeder på væggende. 

Døren helt nede ved endevæggen er en repoussoir, fordi den er i baggrunden. Den er meget mindre hvilket vil sige at man kan se en større dybde i billedet på grund af det. Repoussoir effekten er god til at skabe illusion om afstand og dermed også billeddybde. 

I dette billede er der linearperspektiv, hvilket vil sige at man får en overbevisende oplevelse af at stå og kigge ind i et rum der fortætter ind i lærredet. Det er en måde hvorpå man kan fremstille dybde i et maleri eller i en tegning. Alle billedelementer bliver undelagt én synsvinkel. Personer og genstande bliver mindre i forhold til afstanden.

Mit billede har et centralperspektiv, hvilket vil sige at forsvindspunktet ligger i billedets midtakse. Det centralperspektiviske billedrum præges af ro, balance, harmoni, symmetri og statik.