Samtidskunst

Her er brugt fotografi og intervention. Der er brugt intervention, fordi det ikke er et typisk sted at stille kunst. Problemstilling: Naturen og verden.

Dekonstruktivisme: Guggenheim

Den hedder Guggenheim. det her billede er fra Bilbao og åbnede i 1997. Dekonstruktivisme.

Jeg synes at den spiller meget sammen med omgivelserne, da den ligger tæt på vandet. Man kan se at vandet genspejler sig i bygningen og at formerne på bygningen ligner bølger. Dog fra den anden side ligner det måske lidt nogle bjerge, fordi den er så høj og formen ligner lidt nogle bjerge.

Den er organisk da den har meget bløde kanter, som dominerer. Indenfor er rummene ligeledes meget store og ligner meget den udefra, på grund af formerne. De er også meget runde. Da bygningens former ligner bølger virker bygningen let. Dog fra den anden side virker den tung fordi den minder om et bjerg.

Der er en asymmetrisk grundplan, som er dynamisk, da der er meget bevægelse og der er ingen symmetriske former og linjer.

Jeg vil ikke sige ar der er en facade. Der er nok en hovedindgang, men da den er meget forskellig hele vejen rundt, skal man næsten se den fra alle vinkler. Facaden er meget asymmetrisk, da der ikke er horisontale og vertikale linjer og formerne er asymmetriske. Den er dynamisk, da der er meget bevægelse i billedet.

Bygningenen ligner noget som er rekonstrueret ud fra noget andet. Det er netop en af trækkene ved dekonstruktivisme: At konstruere noget - skille det fra hinanden - rekonstruere.

Set fra siden med vand har lyset meget at sige i forhold til hvilken indvirkning bygningen har på en. Der er brugt kunstrigt lys om aftenen til ligesom at lyse bygningen op. Der er naturligt lys om dagen. Den kunstige belysning giver en indvirkning af at bygningen bevæger sig ligesom bølgerne. Meget lette. Den naturlige belysning lyser bygningen op.

Der er benyttet meget rene farver. Altså den her hvide/grå farve. Den hvide og grå farve er akromatiske.

Jeg kunne forestille mig at akustikken har et præg af ekko og meget lydt.

Modernisme: Villa Savoye

Denne bygning er lavet i modernismen. Den hedder Villa Savoye. 1929-31 er den bygget. 

Det står på en meget åben plads hvilket gør at der kommer meget lys ind igennem de store vinduer. 

Bygningens form er meget geometrisk, da der er mange hårde kanter. Der er meget store rum som også er et af trækkene ved modernismen. Bygningen virker let, da farven og formen er så stilren. Ligeledes søjlerne forneden. Materialet er beton. Der er også meget glas ved bygningen så den virker meget skrøbelig. Den er tegnet efter geometriske former, da den er meget firkantet. Derfor er den også symmetrisk og statisk. 

Man behøves egentlig ikke at gå rundt om bygningen, fordi den er meget dynamsik. Man har en ide om at der sker det samme på den anden side af bygningen. Facaden er ligeledes symmetrisk. Facaden virker også meget tung og statisk. Dog kan man argumentere for at der er en facade, da den har den her runde form som man også kan se på grundplanen. 

Lyset er naturligt, da der kommer meget lys ind gennem vinduerne, så det er oplyst. Der bliver ikke brugt projektører. Det giver et indtryk af blødt lys som er meget behageligt at være i.

Der er meget stilrene farver, som især hvid er. Dette passer til stilperioden. Det er en akromatisk farve, som hvid og sort jo er.