Kendte kunstnere farveformanalyse farve

Her er en kold-varm kontrast.
Impressionisme

De skaber rum ved at tage blegere farver i baggrunden og mere klare farver i forgrunden

Her ses en treklang med de primære farver gul, blå og rød.

Da disse tre har de primære farver, flytter fokus derhen. Historien bag viser så hvilken mor der ejer barnet. Ved hjælp af denne farveklag livlig/kaotisk fremstår billedet. 

Barokken. 

1. Hvilke farver er primærfarver? 

Rød+gul

Blå+gul

Rød+blå

og hvorfor kaldes de primærfarver?

Fordi når de blandes bliver det til en anden farve

2. Hvilke farver er sekundærfarver?

Orange, grøn, violet

3. Hvad er en komplementærkontrast?

Primær og senkundær-kontrasterne, der er placeret direkte overfor hinanden i en farvecirkel

4. Hvilke andre kontraster nævnes i både bogen og i kompendiet?

Akromiske (ikke) farver: sort, hvid og grå. Brækkede farver (nedtonet farveintensitet, men nuancerigdom)

5. Hvad er brækkede farver? 

Det er nedtonet farveintensitet i spektralfarverne, men der er mange nuancer

og hvordan kan man brække farver?

Man kan "brække farver" med de akromiske farver eller med komplementærfarver.

6. Beskriv følgende farvebegreber:

a) farveklang: Farvevalg, harmoni eller disharmoni. Mange eller få farver. Dette beskrives med farveklang. Det mindste ved farveklang er to farver. Måde at skabe rytme, balance, orden i billedet.

b) toner 

 Optiskfarveblanding: Farverne blandes i vores øjne i stedet for på papiret. Så man

skal have flere nuancer af farven. Hvis træet fx er blår skal skyggen være komplimentær til det.

c) valør

Hvis for eksempel tilsætter hvid til en farve, øges lysintensiteten. Hvilket også kaldes ændring i valør eller farvetonen. En farves lys/mørk værdi kaldes dens valør.

Der er primære

farver: gul, blå og rød

 Der er sekundær

farver: man får dem ved at blande primære farver: orange, grøn, violet

 Tertiære farver: en

primær og en sekundære farve giver tertiære farver

 Farverne i

farvecirklen har til fælles at de alle er rene(mætte). Der er spektralfarver

 Man kan brække

farver ved at tage sort eller hvidt farve i, så farverne bliver lysere eller mørkere. De skifter næsten farve. Valør

 Man kan også brække

farver ved at blande komplementærfarver (jordfarve)

 Farveklang. Der

findes toklang, treklang osv. Toklang ligger over for hinanden. Treklang ligner en trekant på farvecirklen. Det bliver brugt i billeder til at skabe rytme, balance og dynamik(treklang).

 Kontraster:

kold-varm, komplementærkontrast, lys-mørke, kvantitet konkrast, kvalitet kontrast

Samtidskunst

Her er brugt fotografi og intervention. Der er brugt intervention, fordi det ikke er et typisk sted at stille kunst. Problemstilling: Naturen og verden.

Dekonstruktivisme: Guggenheim

Den hedder Guggenheim. det her billede er fra Bilbao og åbnede i 1997. Dekonstruktivisme.

Jeg synes at den spiller meget sammen med omgivelserne, da den ligger tæt på vandet. Man kan se at vandet genspejler sig i bygningen og at formerne på bygningen ligner bølger. Dog fra den anden side ligner det måske lidt nogle bjerge, fordi den er så høj og formen ligner lidt nogle bjerge.

Den er organisk da den har meget bløde kanter, som dominerer. Indenfor er rummene ligeledes meget store og ligner meget den udefra, på grund af formerne. De er også meget runde. Da bygningens former ligner bølger virker bygningen let. Dog fra den anden side virker den tung fordi den minder om et bjerg.

Der er en asymmetrisk grundplan, som er dynamisk, da der er meget bevægelse og der er ingen symmetriske former og linjer.

Jeg vil ikke sige ar der er en facade. Der er nok en hovedindgang, men da den er meget forskellig hele vejen rundt, skal man næsten se den fra alle vinkler. Facaden er meget asymmetrisk, da der ikke er horisontale og vertikale linjer og formerne er asymmetriske. Den er dynamisk, da der er meget bevægelse i billedet.

Bygningenen ligner noget som er rekonstrueret ud fra noget andet. Det er netop en af trækkene ved dekonstruktivisme: At konstruere noget - skille det fra hinanden - rekonstruere.

Set fra siden med vand har lyset meget at sige i forhold til hvilken indvirkning bygningen har på en. Der er brugt kunstrigt lys om aftenen til ligesom at lyse bygningen op. Der er naturligt lys om dagen. Den kunstige belysning giver en indvirkning af at bygningen bevæger sig ligesom bølgerne. Meget lette. Den naturlige belysning lyser bygningen op.

Der er benyttet meget rene farver. Altså den her hvide/grå farve. Den hvide og grå farve er akromatiske.

Jeg kunne forestille mig at akustikken har et præg af ekko og meget lydt.

Modernisme: Villa Savoye

Denne bygning er lavet i modernismen. Den hedder Villa Savoye. 1929-31 er den bygget. 

Det står på en meget åben plads hvilket gør at der kommer meget lys ind igennem de store vinduer. 

Bygningens form er meget geometrisk, da der er mange hårde kanter. Der er meget store rum som også er et af trækkene ved modernismen. Bygningen virker let, da farven og formen er så stilren. Ligeledes søjlerne forneden. Materialet er beton. Der er også meget glas ved bygningen så den virker meget skrøbelig. Den er tegnet efter geometriske former, da den er meget firkantet. Derfor er den også symmetrisk og statisk. 

Man behøves egentlig ikke at gå rundt om bygningen, fordi den er meget dynamsik. Man har en ide om at der sker det samme på den anden side af bygningen. Facaden er ligeledes symmetrisk. Facaden virker også meget tung og statisk. Dog kan man argumentere for at der er en facade, da den har den her runde form som man også kan se på grundplanen. 

Lyset er naturligt, da der kommer meget lys ind gennem vinduerne, så det er oplyst. Der bliver ikke brugt projektører. Det giver et indtryk af blødt lys som er meget behageligt at være i.

Der er meget stilrene farver, som især hvid er. Dette passer til stilperioden. Det er en akromatisk farve, som hvid og sort jo er. 

Arkitektur: idéudvikling af bæredygtige materialer

Vi vil bygge et hus ud af sukkerør og majs. Det bioplastiske materiale nedbrydes løbende, fordi forholdet mellem fugtigheden og temperaturen har en indflydelse på holdbarheden af huset. Når huset nedbrydes bliver materialet opløst i vand, som fiskearten karpe lever i. Fiskene kan senere spises. På den måde bliver materialet genbrugt til det forsvinder. Væggene regulerer selv varmen udefra, så vi undgår et højt elforbrug. Når vinduerne mærker kulden udefra hvis det er vinter, og derved regulerer de selv varmen indeni, så man ikke behøver at bruge strøm til dette. Således opsamles solens energi og opvarmer huset automatisk. Vinduerne i huset skal kunne regulere lysindfaldet. De åbner og lukker automatisk afhængig af vejret.

Da vi var i grupper har Emilie Vejbjerg, Niklas Lund og mig skrevet det samme.

Dekonstruktivistisk folie

Dette er mit konstruktivistiske folie:
Dekonstruktivisme forholder sig i stor grad til sine egne bygningselementer. Dvs. at man først konstruerer noget. Bagefter skiller man det ad, for til sidst at rekonstruere, altså at samle elementerne igen. Bygningen er asymmetrisk og organisk, altså har mange runde former. Dvs. at den er meget levende. Det er abstrakt, som vil sige at det ikke forestiller noget. Altså de forestiller ikke rigtig huse. De forestiller nærmere skulpturer.  Det er dynamisk, som vil sige at der er meget bevægelse og energi i bygningerne. Rummene er meget kaotiske og er ikke særlig logiske. Formen føler ens fantasi, når man rekonstruerer.

Jeg har ligeledes først konstrueret to tegninger af en gris. Derefter har jeg klippet begge disse tegninger ud i 7 dele, hvorefter jeg har rekonstrueret disse dele på en ny måde. Denne nye "skulptur" er asymmetrisk. Den er også organisk som vil sige at der er mange runde former. Jeg har prøvet at gøre yderfladen meget rund og har ladet være med at lave skarpe kanter. Jeg har ligeledes prøvet at lave meget rum i denne, da det er arkitektur, som er bygninger. Min skulptur er meget dynamisk altså der er meget bevægelse. Den er abstrakt da den ikke forestiller noget, fordi jeg har brugt min fantasi til at rekonstruere noget nyt.

Modernisme

Det er modernistisk fordi vinduerne er store og der komemr meget lys ind gennem vinduerne.

Der er fladt tag.

Der er et stort rum, mange vinduer og gulvet er af beton. Det er meget stilrent og enkelt.

Skulpturanalyse af skulptur på skolen

Skulpturanalyse - relief (noget mellem et billede og en skulptur):
Relieffet hedder Skytshelgen for hjem og rejse og er lavet af Hans Kjær. Den er lavet i 1998. Det er svært at se, men det skal forestille et menneske, endda en helgen. Dette kan man se på glorien som er plastikventilationsdelen som er placeret øverst. Den blå farve står i kontrast til den orange gloria, så glorien træder frem. Alle legemsdele er synlige, så vi kan se at det skal forestille en mand.

Den er 92 x 35 x 13 cm og er lavet af træ, plastik og fundne redskaber. Derfor er den mindre end legemsstørrelse. Den er lavet af træ, plastik og fundne redskaber, derfor virker den til at være meget let. Overfladen er ru, da materialet den er lavet af er træ.

Det er et nonfigurativt relief, fordi man ikke kan se at det er et menneske. Der er mange detaljer på den, som man først ligger mærke til, efter man har set at det skal forestille et menneske. Den er uorganisk, da den er meget kantet og hård. Der er både kanter fra trekanten øverst og kroppen som er formet som en firkant.

Der er mange lige linje, altså både horisontale og vertikale linjer. Disse linjer, den øverste trekant og den øverste cirkel er med til at gøre dette relief meget statisk, altså stillestående.

Dette relief er hængt op på væggen, så den møder slet ikke grundfladen. Jeg vil sige at relieffet er stedsspecifikt da den hedder skytshelgen for hjem og rejse. En skytshelgen er jo noget religiøst som passer på én. Derfor vil jeg sige at det er en som passer på alle eleverne mens de er "rejst" til skolen.
Det et sjovt relief, som sikkert får mange af eleverne til at stoppe op og kigge en ekstra gang.

Der er noget religiøst med denne figur, da navnet er skytshelgen for hjem og rejse. Mange af Hans Kjærs andre værker er også meget religiøse, så dette relief kunne sige noget om hans tro. Det er en figur, som har til hensigt at oplyse andre om at religionen nok skal passe på os.

Abstrakt kunst

Dette er abstrakt kunst. Vi skulle tenge kruseduller med lukkede øjne. Øvelsen gik nu ud på at finde alle de figurer/personer/ ting m.m. der er i billedet. Man skal bruge sin fantasi til dette. Jeg har fx set en paddehat, en hval, en pige, en slange og en fugl.

Den stedsspecifikke skulptur - ostevoks skulptur

Den stedsspecifikke skulptur - ostevoks skulptur:
Dette er første billede af min arbejdsproces. Jeg har startet med at forme min skulpturs holdning og krop. Jeg har valgt at jeg vil lave en ballerina med krydsede ben og armene over hovedet.

Dette er andet billede af min proces. Her er jeg begyndt at forme skelettet på og lægge et fundament for kroppen.

Dette er tredjse billede af min proces. Her er jeg begyndt at fylde mere ostevoks på kroppen, for at give den mere fylde. Jeg har også lavet et skørt, som viser at det er en ballerina som jeg har tegnet.

 Dette er de to sidste billeder af min proces. Jeg har fyldt en lille smule ostevoks mere på kroppen. Dog ville jeg gerne give en illusion af at hun har lange arme og ben, så derfor har jeg holdt dem forholdsvist tynde. Det færdige resultat er blevet som jeg ønskede. At vise hvor yndefuld og iøjnefaldende en ballerina er.


Skulpturanalyse:
Skulpturen er ca. 20-30 cm høj med soklen. Skulpturen skal forestille en ballerina, som står med krydsede ben og har armene over lodret over hovedet. Armene og benene er lidt for lange og tynde i forhold til kroppen. Ligeledes er hovedet lidt for stort til kroppen. Dvs. at kroppen ikke er proportionel. Jeg vil nemlig gerne give en illusion af hvordan en danser fungerer. De lange arme og ben har jeg lavet, fordi det skal give en illusion af at hun er yndefuld. Hovedet har jeg lavet lidt for stort, fordi det kræver meget energi at lære en danseserie og ligeledes at kunne huske den samme danseserie næste gang man skal træne. Jeg har dog også valgt at lave hovedet større fordi en danser skal have en vis udstråling for a kunne fremføre noget og få publikum til at tro på vedkommendes dans. Jeg har netop lavet hendes kropssprog åbent af den grund.

Skulpturen er ude at proportion. Skulpturens skala er mindre end legemsstørrelse. Skulpturens materiale er ostevoks. Dette bevirker at den ser meget let ud. Jeg synes at skulpturen virker meget blød i det da overfladen er meget glat og man kan se at den er lavet ud af blødt materiale. Man får lyst til a røre ved skulpturen for at fornemme materialet og de små bløde og runde kanter (formen er organisk). Der er egenskygge på begge billeder af det færdige resultat. Skulpturen har materialets farver. Jeg synes faktisk at det mest er personens kropsholdning der afgør hvilken betydning det har for udtrykket. Jeg synes ikke rigtigt at det er materialet. Af at se de andres får man forskellige indtryk af om det er en glad/varm eller trist/kold figur.

Jeg ville sige at den er tæt på at være figurativ. Den har alle trækkene for at ligne et menneske. Dog som jeg har sagt tidligere er kroppen ude af proportion. Figuren er rigtig overskueligt at se på, da der ikke er så mange detaljer. Farven er også ens over det hele, så man får en en masse nye indtryk af den ved at kigge på den længe.

Skulpturen er åben. Den indrager nemlig rummet omkring sig, da armere rækker ud i rummet. Den har konkave, da der er meget hulrum i figuren. Både mellem ben og arme. Skulpturen er stående. Armene og benene danner linjer, som rækker ud i rummet.
Den er statisk, da det ligner at skulpturen er i bevægelse. Man kan sagtens forstå skulpturen ved bare at se den forfra.

Den står på en sokkel lavet af træ. Soklen er ikke så stor, så den virker ikke så overvældene. Ligeledes e den lavet af træ derfor virker den heller ikke så stor. Skulpturen er klart det der dominerer.


Skulpturens budskab er at dans er en kunst i sig selv. Det kræver tid og energi at danse, især ballet kunne jeg forestille mig. Jeg synes at det giver en glæde af at kige på skulpturen både fordi den har en åben kropsholdning og ligedes på grund af det store hoved som giver energi.

Kroppen i kunsten: croquistegninger

Dette er et af mine billeder til kroppen i kunsten. Der skulle nogle ind på midten, hvor de trak en følelse og en sport. Derefter skulle vi andre gengive deres krop, kropsholdning og position. Dvs. at vi skulle tegne kroppen så proportionelt som muligt. Hovedet fylder ca. 1/8 af kroppen. Benene og fødderne skal tilsammen fylde ca. 1/2 del af kroppen. Armene skal ca. gå ned til midten af låret. Her skulle jeg tegne følelsen angst på en person som dyrker karate. Jeg har valgt at hans kropsholdning ikke skal være helt rank. Man kan se på figuren at han har en meget lukket komposition, da hans krop ikke rækker ud i rummet og hans kropssprog er meget småt. Figuren tør ikke stille sig ud i en kampklar position. Den ene arm hænger ned af siden, mens den anden forsigtigt prøver at forsvare ham. Jeg har også brugt noget skyggevirkning, som er egenskygge. Der er egenskygge under hans arme og imellem hans ben.

Dette er mit andet billede. Jeg har her tegnet følelsen vrede ved en person som spiller tennis. Jeg forestiller mig her at han lige har tabt en tenniskamp og derfor har smidt ketcheren i vrede. Her er personen ligeledes tegnet proportionelt. Man kan se hans vrede ved at han har et lukket kropssprog Hans hænder er knyttede og ligger tæt ind mod kroppen.

Disse gengivelsesstradegier kaldes den realistiske. Altså den er nærmest fotografisk og bliver betegnet som "øjet".