Den stedsspecifikke skulptur - ostevoks skulptur

Den stedsspecifikke skulptur - ostevoks skulptur:
Dette er første billede af min arbejdsproces. Jeg har startet med at forme min skulpturs holdning og krop. Jeg har valgt at jeg vil lave en ballerina med krydsede ben og armene over hovedet.

Dette er andet billede af min proces. Her er jeg begyndt at forme skelettet på og lægge et fundament for kroppen.

Dette er tredjse billede af min proces. Her er jeg begyndt at fylde mere ostevoks på kroppen, for at give den mere fylde. Jeg har også lavet et skørt, som viser at det er en ballerina som jeg har tegnet.

 Dette er de to sidste billeder af min proces. Jeg har fyldt en lille smule ostevoks mere på kroppen. Dog ville jeg gerne give en illusion af at hun har lange arme og ben, så derfor har jeg holdt dem forholdsvist tynde. Det færdige resultat er blevet som jeg ønskede. At vise hvor yndefuld og iøjnefaldende en ballerina er.


Skulpturanalyse:
Skulpturen er ca. 20-30 cm høj med soklen. Skulpturen skal forestille en ballerina, som står med krydsede ben og har armene over lodret over hovedet. Armene og benene er lidt for lange og tynde i forhold til kroppen. Ligeledes er hovedet lidt for stort til kroppen. Dvs. at kroppen ikke er proportionel. Jeg vil nemlig gerne give en illusion af hvordan en danser fungerer. De lange arme og ben har jeg lavet, fordi det skal give en illusion af at hun er yndefuld. Hovedet har jeg lavet lidt for stort, fordi det kræver meget energi at lære en danseserie og ligeledes at kunne huske den samme danseserie næste gang man skal træne. Jeg har dog også valgt at lave hovedet større fordi en danser skal have en vis udstråling for a kunne fremføre noget og få publikum til at tro på vedkommendes dans. Jeg har netop lavet hendes kropssprog åbent af den grund.

Skulpturen er ude at proportion. Skulpturens skala er mindre end legemsstørrelse. Skulpturens materiale er ostevoks. Dette bevirker at den ser meget let ud. Jeg synes at skulpturen virker meget blød i det da overfladen er meget glat og man kan se at den er lavet ud af blødt materiale. Man får lyst til a røre ved skulpturen for at fornemme materialet og de små bløde og runde kanter (formen er organisk). Der er egenskygge på begge billeder af det færdige resultat. Skulpturen har materialets farver. Jeg synes faktisk at det mest er personens kropsholdning der afgør hvilken betydning det har for udtrykket. Jeg synes ikke rigtigt at det er materialet. Af at se de andres får man forskellige indtryk af om det er en glad/varm eller trist/kold figur.

Jeg ville sige at den er tæt på at være figurativ. Den har alle trækkene for at ligne et menneske. Dog som jeg har sagt tidligere er kroppen ude af proportion. Figuren er rigtig overskueligt at se på, da der ikke er så mange detaljer. Farven er også ens over det hele, så man får en en masse nye indtryk af den ved at kigge på den længe.

Skulpturen er åben. Den indrager nemlig rummet omkring sig, da armere rækker ud i rummet. Den har konkave, da der er meget hulrum i figuren. Både mellem ben og arme. Skulpturen er stående. Armene og benene danner linjer, som rækker ud i rummet.
Den er statisk, da det ligner at skulpturen er i bevægelse. Man kan sagtens forstå skulpturen ved bare at se den forfra.

Den står på en sokkel lavet af træ. Soklen er ikke så stor, så den virker ikke så overvældene. Ligeledes e den lavet af træ derfor virker den heller ikke så stor. Skulpturen er klart det der dominerer.


Skulpturens budskab er at dans er en kunst i sig selv. Det kræver tid og energi at danse, især ballet kunne jeg forestille mig. Jeg synes at det giver en glæde af at kige på skulpturen både fordi den har en åben kropsholdning og ligedes på grund af det store hoved som giver energi.

Kroppen i kunsten: croquistegninger

Dette er et af mine billeder til kroppen i kunsten. Der skulle nogle ind på midten, hvor de trak en følelse og en sport. Derefter skulle vi andre gengive deres krop, kropsholdning og position. Dvs. at vi skulle tegne kroppen så proportionelt som muligt. Hovedet fylder ca. 1/8 af kroppen. Benene og fødderne skal tilsammen fylde ca. 1/2 del af kroppen. Armene skal ca. gå ned til midten af låret. Her skulle jeg tegne følelsen angst på en person som dyrker karate. Jeg har valgt at hans kropsholdning ikke skal være helt rank. Man kan se på figuren at han har en meget lukket komposition, da hans krop ikke rækker ud i rummet og hans kropssprog er meget småt. Figuren tør ikke stille sig ud i en kampklar position. Den ene arm hænger ned af siden, mens den anden forsigtigt prøver at forsvare ham. Jeg har også brugt noget skyggevirkning, som er egenskygge. Der er egenskygge under hans arme og imellem hans ben.

Dette er mit andet billede. Jeg har her tegnet følelsen vrede ved en person som spiller tennis. Jeg forestiller mig her at han lige har tabt en tenniskamp og derfor har smidt ketcheren i vrede. Her er personen ligeledes tegnet proportionelt. Man kan se hans vrede ved at han har et lukket kropssprog Hans hænder er knyttede og ligger tæt ind mod kroppen.

Disse gengivelsesstradegier kaldes den realistiske. Altså den er nærmest fotografisk og bliver betegnet som "øjet".